5 fordele ved at vælge en plug-in hybrid (Opdateret 2023)
Interessen for plug-in hybridbiler er stadig intakt – også hos Privatleasing.dk. I 2022 var plug-in hybridbilen, Ford Kuga, den anden mest solgte bil i Danmark, så der er ingen tvivl om, at hybridernes popularitet er stor. Den efterspørgsel vil vi selvfølgelig gerne imødekomme. Men hvad er egentlig fordelene ved at køre i en bil med hybridmotor?
Vi har undersøgt det nærmere og giver jer her et hurtigt overblik over nogle af de fordele, der er ved at vælge en plug-in hybrid. Måske du skal teste det næste gang, du skal have ny bil?
1. Bedre brændstoføkonomi og motorer, der supplerer hinanden
Plug-in hybridbiler kan køre på både el og benzin/diesel. Husker du at køre på el så ofte, du kan, får bilen en større rækkevidde, og skal ikke tankes med benzin/diesel lige så tit. Plug-in hybridkørsel kan derfor være en fordel for din pengepung.
2. Behagelig og lydsvag køreoplevelse
Hybridbiler er mere lydsvage end fossilbiler, netop fordi de kan køre på el. Det bidrager til en langt mere behagelig køreoplevelse både for dig og dine omgivelser.
3. Høj gensalgsværdi
Beslutter du dig en dag for at skifte din plug-in hybrid ud med en anden model eller et andet mærke, så er det i høj grad en fordel, at hybridbiler er så populære, som de er. Udbud og efterspørgsel spiller en stor rolle her, og mange forbrugere er simpelthen villige til at betale mere for brugte hybridbiler end for biler, der udelukkende kører på fossilt brændstof. Din plug-in hybrid har derfor en høj gensalgsværdi – såfremt du har passet godt på den, naturligvis.
Derudover holder en plug-in hybridbil også sin værdi i lang tid, fordi den ofte er udstyret med en nyere teknologi.
4. Nem opladning
Med en plug-in hybridbil kan du efterhånden oplade rigtig mange steder. Bilens batteri oplades både når du kører, og når du tilslutter kablet en ladestander.
5. Meget udstyr for pengene
Kører du i en plug-in hybridbil, får du rabat på registreringsafgiften. Det samme gælder, hvis du ejer en elbil (her er rabatten større). Det skyldes et batterifradrag på bilerne, og i 2023 er rabatten for plug-in hybrid biler på 45%. Rabatten bliver gradvist mindre år for år, og er som udgangspunkt udfaset i 2035. Batterirabatten betyder i sidste ende, at du får meget udstyr for pengene, hvis du kører i en plug-in hybrid.
Så… Hvad kan vi sige om en plug-in hybrid?
Med en biltype som denne får du en behagelig køreoplevelse med moderne teknologi og færre fossile tankninger. En plug-in hybridbil fungerer som en ren elbil på korte ture, og på grund af den smarte hybridteknologi kan den, selv med afladt batteri, fortsat køre langt på literen.
En plug-in hybrid vil særligt være en fordel for dig, der oftest kører bykørsel. Her kan du bruge elmotoren en stor del af tiden, og samtidig komme støjfrit rundt.
Med det sagt - overvejer du nu at anskaffe dig en plug-in hybridbil?
Vores bilsortiment varierer ofte, så vi får løbende forskellige modeller og mærker til. Hold godt øje med vores udvalg, så du er parat, når din drømmebil lander på vores hjemmeside. Fortæl os om dine bil-præferencer, så skriver vi til dig, når vi har din drømmebil klar.
Leder du efter noget andet?
Spørgsmål til bil eller leasingaftale?
Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.