1. Forside
  2. / Blog
  3. / Årstiderne skifter - det samme gør dine dæk

Årstiderne skifter - det samme gør dine dæk

Det er marts og vi skal snart have skiftet til sommerdæk. Vi giver dig et overblik over gode råd og retningslinjer, så du kan få skiftet dæk på det helt rigtige tidspunkt. Læs med her.

Istock 584749042

Det føles som forår, når vi kigger ud ad vinduet og mærker en solstråle i ny og næ. Ifølge kalenderen er det officielt den tid på året. Det er marts og vi skal snart have skiftet til sommerdæk.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark på nuværende tidspunkt ikke har et decideret lovkrav om, at du skal køre med vinterhjul i de kolde måneder og med sommerdæk om sommeren. Alligevel er det naturligvis altid noget, vi anbefaler, at du gør – både for din og andres sikkerhed. Til gengæld findes der specifikke retningslinjer til standen og størrelsen af de dæk, din bil kører på.

 

Vi giver dig overblikket her:

1. Dækmønster

Din bils sommerdæk skal have et dækmønster på min. 1,6 mm dybde for at være lovpligtige. Har dine dæk mindre end 1,6 mm dybde, bliver dækkenes vejgreb nedsat betydeligt, og du kan risikere at glide på vejbanen. Også selvom der ikke ligger is på vejen.

2. Dæktryk

Det er vigtigt, at der er nok luft i dine dæk. Du kan læse i din bils instruktionsbog, hvor meget luft der skal være i netop dine dæk, fordi det afhænger af bilens vægt og størrelse. Et godt tip er at tjekke dæktrykket løbende og særligt, når du lige har fået skiftet dæk på bilen. De fleste tankstationer har en dækpumpe, hvor du også kan måle dæktrykket.

3. Størrelsen på dine dæk

Når du får dæk på din bil – uanset om det er sommer, vinter eller helårsdæk, så er det et krav, at de passer til din bil og dine fælges størrelse. Hvornår skal du skifte til sommerdæk? Det helt korte svar er ca. nu. Det næsten lige så korte svar er, at sommerdæk er bedre end vinterdæk, så snart temperaturen overstiger de 7 grader hele døgnet. Man kan derfor ikke 100% skifte dæk efter sin kalender, fordi vi som bekendt både kan opleve regn, sne og sol her på de første forårsdage. Som tommelfingerregel vil det ofte være senest i april, at vi anbefaler at skifte til sommerdæk.

Book din tid til dækskifte allerede nu – også selvom der går lidt tid, før dækskiftet skal foretages. Så er du sikker på, at der er styr på dén del.

En stor fordel: Slip for omkostninger med en dækaftale

Med en dækaftale hos Privatleasing.dk slipper du ikke kun for omkostningerne ved anskaffelse og skift af dæk – du slipper også for bekymringerne. Det skal være så gnidningsfrit som muligt at lease privatleasingbiler hos os, og derfor har vi lavet tre forskellige dækaftaler. Når du tilvælger en dækaftale, skal du vælge at tilknytte den én af vores samarbejdspartnere, Super Dæk Service eller Dækpartner. Du kan vælge mellem tre dækaftaler.

1. Dækaftale med sommerdæk

Her kan du altid få udskiftet nedslidte sommerdæk med nye, så du altid kører på lovlige og sikre dæk. 

2. Dækaftale med sommer- og vinterdæk

Her modtager du bilen med dæk, der passer til årstiden, imens de dæk, der ikke er i brug, bliver opbevaret på et dækhotel. Du kan stadig få udskiftet nedslidte dæk (uanset typen), så dine dæk altid er i god stand.

3. Dækaftale med helårsdæk

Her får du din bil på helårsdæk og kan, akkurat som ved de to andre dækaftaler, få udskiftet nedslidte helårsdæk som en del af din ydelse.

Du kan finde flere informationer og ofte stillede spørgsmål vedrørende dækaftaler og dækskifte lige her: Alt om dækskifte og dækaftaler

Sæsonskifte = dækskifte

Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige leasingoplevelse hos os. Det inkluderer også, at du føler dig sikker på vejene, og at du altid er godt dækket – også når årstiderne skifter, og det bliver tid til dækskifte. Kør sikkert ind i foråret sammen med Privatleasing.dk.

Bsk1

Spørgsmål til bil eller leasingaftale?

Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.