1. Forside
  2. / Blog
  3. / Findes der regler for leasing?

Findes der regler for leasing?

Vi ved, at mange kender scenariet: Du har brug for en bil og du overvejer at lease den. Du har længe tænkt over, om du skal prøve at privatlease, men så bliver du pludselig i tvivl? Hvilke regler er der i forbindelse med leasing? Er der overhovedet nogle regler? Vi giver dig et hurtigt overblik i dette blogindlæg.

Istock 1404294054

Regler eller retningslinjer?

Når vi bliver spurgt om, hvorvidt der følger en masse regler med privatleasing er svaret simpelt: Nej, egentlig ikke. Vi har naturligvis nogle retningslinjer, du skal kende til og følge, men de fleste af dem giver sig selv. Lad os tage dig igennem dem:

  1. Du skal være 18 år og have kørekort
    Helt basalt skal du være fyldt 18 år, og så skal du naturligvis kunne køre bilen, for at du kan lease den. Det synes vi selv, giver ret god mening. 😉

  2. Du skal have fast adresse i Danmark
    Når du privatleaser en bil hos os, skal du have bopæl i Danmark. Du må dog gerne køre på ferie i udlandet i din leasingbil, men du må ikke flytte den til udlandet permanent. Alt det, der omhandler service, vedligeholdelse, dækskift og afleveringscentre, m.m. foregår nemlig også i Danmark.

  3. Du skal have dansk CPR-nummer
    Dette punkt hænger kort og godt blot sammen med forrige punkt: at du skal have fast adresse i Danmark og permanent opholdstilladelse, for at lease en af vores biler.

  4. Du skal gennemgå en kreditgodkendelse
    Bare rolig – vi ved godt, det lyder tungt og kedeligt, men det er ganske hurtigt og smertefrit. Alle, der vil lease en bil hos os, skal igennem denne proces, både for din og for vores din skyld. Vi ønsker nemlig den bedste leasingoplevelse for alle. Du kan læse mere om processen her.


Leasing skal være simpelt og overskueligt

Er det bare det? Umiddelbart, ja. Vi har selvfølgelig helt basale retningslinjer om, at du ikke må ryge i din leasingbil og at du skal overholde bilens servicetjek. Men vi ved også, at leasing kommer med en stor pulje sund fornuft, og at passe godt på din leasingbil, kommer helt naturligt, når du kører i en bil, du bliver glad for.

Leasing skal være fleksibelt, simpelt og overskueligt.

Vi har samlet en helt masse tips og tricks i vores ultimative privatleasingguide, som du kan få helt gratis her.

Bsk1

Spørgsmål til bil eller leasingaftale?

Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.