Alt, hvad du skal vide om kilometer i leasingaftaler – og hvordan du undgår overraskelser!
Når du leaser en bil, handler det ikke kun om at vælge mærke, model og månedlig betaling – antal kilometer kan have stor indflydelse på din økonomi. Men hvordan fungerer de egentlig, og hvad betyder det for dig, hvis du kører for mange eller for få kilometer? Lad os dykke ned i, hvad du skal være opmærksom på!
Kilometeraftale – hvorfor overhovedet have den?
De fleste leasingaftaler kommer med en årlig kilometergrænse, fx 15.000 km om året – men det er heldigvis noget, du selv kan vælge, så det passer til dit kørselsbehov. Jo mere bilen bliver brugt, jo mere slides den, og det påvirker dens værdi. Derfor sætter leasingudbydere en grænse for, hvor meget bilen kan køre, så den holder sig i god stand. Hvis du kører mere end den valgte grænse, skal du som regel betale lidt ekstra per kilometer – men det er ikke noget, der behøver at give sved på panden, hvis du har valgt en grænse, der matcher dine behov.
Læs også: Guiden til dig, der skal privatlease for første gang.
Tip: Når du indgår en leasingaftale, bør du være realistisk omkring dit kørselsmønster. Er du pendler, eller er du typen, der nyder spontane roadtrips? Alt det spiller ind.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du privatleaser hos os? Læs med her.
Hvad gør jeg, hvis jeg kører for mange kilometer?
Hvis du kører flere kilometer end aftalt, vil der ofte være en ekstra betaling pr. overkørt kilometer. Denne pris kan variere afhængigt af faktorer som leasingbilen, leasingperioden og de tilvalgte services. Det er derfor en god idé at holde øje med dit kilometerforbrug undervejs, så du ikke bliver overrasket ved leasingaftalens afslutning.
Hvis du derimod kører færre kilometer end det aftalte, kan nogle leasingaftaler tilbyde refusion eller justering. Det afhænger dog af leasingudbyderen og aftalens vilkår, så det er en god idé at læse kontrakten grundigt.
Hos Privatleasing.dk fremgår prisen pr. overkørt kilometer altid tydeligt i din privatleasingaftale, så du ved præcis, hvad du kan forvente. Og hvis du har kørt færre kilometer end aftalt, får du penge retur for antallet af underkørte kilometer – som naturligvis også er oplyst i din privatleasingaftale.
Er du tvivl om privatleasing er noget for dig? Læs hele vores guide her.
Hvad gør jeg, hvis mit kørselsbehov ændrer sig?
Livet ændrer sig, og det kan dit kørselsbehov også gøre – nyt job, flytning eller ændrede familieforhold kan betyde, at du kører mere eller mindre end planlagt. Hvad kan du så gøre ved det?
Det kan ofte være billigere at tilkøbe ekstra kilometer i forvejen i stedet for at vente til kontraktens udløb. Hos Privatleasing.dk kan du hurtigt og nemt tilkøbe ekstra kilometer på minaftale.dk.
Jo tidligere du adresserer en ændring, desto flere muligheder har du for at justere aftalen til din fordel.
Der er masser af frihed inkluderet i privatleasing. Læs mere om opsigelse og aflevering her.
Hvad er konklusionen så?
Antal kilometer er en vigtig del af leasingaftaler og noget, der er værd at have styr på. Ved at være opmærksom på dit kørselsbehov og vælge den rette aftale, kan du få en god og problemfri leasingoplevelse. Så husk at tage et grundigt kig på din leasingkontrakt og vælg den løsning, der passer bedst til dine behov.
Spørgsmål til bil eller leasingaftale?
Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.