1. Forside
  2. / Blog
  3. / Tolv måneders leasing

12/Tolv måneders leasing – hvad er fordelene?

Leasing kommer i mange størrelser, former, priser og ikke mindst perioder. Nogle vil helt sikkert sætte spørgsmålstegn ved, hvordan tolv måneders leasing kan være en fordel. Ét år går jo lynhurtigt? Men der er mange fordele ved tolv måneders leasing, hvis det er det rigtige for dig, vel at mærke. Læs med her for at blive klogere på, om leasing i tolv måneder er noget for dig.

Istock 628750698

Hvor lang tid varer en leasingperiode typisk?

Vores biler leases ofte ud i 24-36 måneder, fordi det er det, de fleste ønsker og har brug for. Men til tider har vi en slags kortidsleasing i form af leasing i kun 12 måneder. Vores sortiment opdateres hele tiden, så du altid har de bedste forudsætninger for at finde en releasingbil, der passer til dine behov, og i en periode, der giver mening for dig.

Hvornår giver det mening at lease i kun ét år?

Der kan være mange grunde til, at det giver mening at privatlease en bil i tolv måneder. Flere og flere familier og husstande har i dag behov for bil nummer to, men måske kun i en begrænset periode.

Det kan være, du har fået nyt job, eller skal flytte kontor i en periode?
Måske har I, i en rum tid behov for en ekstra bil, der får hverdagslogistikken til at gå op?
Eller måske vil I egentlig bare gerne teste en bestemt biltype eller mærke i en begrænset periode?

I alle disse tilfælde – og helt sikkert i flere – er tolv måneders leasing det ideelle valg for dig/jer.

Prøvekør en elbil

Det stigende fokus på miljøet er gået ingens næse forbi – og gudskelov for det. På trods af at flere og flere danskere efterhånden har taget elbilerne til sig, så er der stadig mange, der er i tvivl om, hvorvidt de er klar til en elbil. Spørgsmålene om, hvor langt en elbil kan køre, og hvor den kan oplades, fylder uden tvivl en del i beslutningsprocessen. Det forstår vi godt.

Ved at lease en elbil i tolv måneder, får du mulighed for at teste, om det giver mening for dig. Det giver uden tvivl mening for miljøet.

Leasing giver fleksibilitet i hverdagen og i budgettet

Når du som privat vælger at lease en brugt bil hos os, får du utrolig mange fordele med oveni hatten. Det er uanset, om du vælger at release i 1 år eller flere. Du har nemlig mulighed for at udskifte din bil meget oftere, uden at bekymre dig om bilens værditab. Netop værditabet kan være en stor hovedpine, hvis du eksempelvis ejer en brugt bil, som du gerne vil sælge igen senere.

Med leasing får du et fast bilbudget hver måned, som ikke ændrer sig undervejs i leasingperioden. Den faste månedlige ydelse afhænger af den bil, du har valgt, og hvor mange kilometer, du ønsker at kunne køre i bilen pr. år.

Med en fast månedlig ydelse, får du frihed i dit budget, som du kan udnytte til andre sjove ting. Det er nemlig altid os, der betaler for service og vedligeholdelse af vores leasingbiler, så det slipper du for at tænke på. Det skal være let, trygt og fordelagtigt at lease hos Privatleasing.dk.

Bsk1

Spørgsmål til bil eller leasingaftale?

Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.