Hvad er privatleasing?
Privatleasing er en leasingaftale, hvor en person lejer en bil af et finansieringsselskab i en afgrænset periode, typisk mellem 1 og 3 år mod at betale en fast månedlig ydelse. Det er en populær måde at have adgang til en bil uden at skulle købe den og betale for vedligeholdelse, reparationer og afskrivning.
Ved privatleasing betaler man kun for brugen af bilen og ikke dens værdiforringelse over tid. Når leasingperioden udløber, returnerer man bilen til leasingudbyderen. Der kan være nogle begrænsninger på, hvor mange kilometer man må køre i bilen, oftest mellem 10.000-40.000 kilometer, og bilen skal returneres i en tilstand, der lever op til kravene i leasingaftalen.
Privatleasing kan være en fordelagtig løsning for personer, der ikke ønsker at have ansvaret for en bil på lang sigt, og som ønsker en mere fleksibel løsning end at købe en bil. Det kan også være en fordel, hvis man ønsker en ny bil med de nyeste teknologiske funktioner, uden at skulle investere en stor sum penge i en bil.
Er du i tvivl om Privatleasing er noget for dig kan du læse hele vores guide her.
Hvorfor skal jeg privatlease?
Forbrugerne vil gerne leje i stedet for at eje – også i bilbranchen. Flere og flere ser i dag en stor fordel i at lease en bil i en periode, fremfor at tage den store købsbeslutning. Men hvad vil det egentlig sige at privatlease en bil?
Privatleasing er leasing af biler til privatpersoner. Når du leaser en bil hos os, betaler du en førstegangsydelse og en fast månedlig ydelse for at benytte bilen, som var den din egen – alt imens vi ejer den. Du har derfor ingen risiko, når bilens garanti udløber.
På denne side kan du læse om de mange fordele, der følger med privatleasing, og finde svar på de spørgsmål, vi oftest modtager vedrørende privatleasingaftaler.
Releasing
Vores releasing (genleasing) er leasing af brugte biler, der tidligere har været leaset ud. Vores releasing fungerer på akkurat samme fordelagtige måde, som leasing af nye biler: Bilen bliver gjort klar fra top til tå – både kosmetisk og mekanisk, og den bliver gennemgået på et FDM testcenter, så vi ved, at kvaliteten og sikkerheden er i top.
Vores releasing-biler er kun få år gamle, da vi aldrig leaser biler ud, der har mere end 5 år på bagen. Du kan derfor være sikker på at vores brugte biler er i rigtig god stand og kvalitet.
Hvor lang er en leasingperiode?
Du bestemmer selv, hvor længe du vil privatlease en bil hos os. Leasingperioden afhænger dog af, hvilken bil, du vælger. De fleste vælger bilerne, der kan leases i 24 eller 36 måneder, men vi har også af og til et tilbud om korttidsleasing på nogle modeller, og i disse tilfælde kan du nøjes med at privatlease bilen i 12 måneder.
Leasing gør det nemt at få fat på en brugt bil til dig som privat, uden den helt store udbetaling eller lange ventetid – Privatleasing er derfor en simpel måde at skaffe sig en bil her og nu, uden at du behøver at binde dig i mange år fremadrettet.
Fordele ved privatleasing?
Serviceaftale
Service er altid inkluderet i en leasingaftale hos Privatleasing.dk. Når din leasingbil skal til service, kører du den blot på et autoriseret mærkeværksted efter eget valg, oplyser dit registreringsnummer og så sender værkstedet regningen direkte til os.
Ingen ventetid - Vi har biler på lager
De fleste af vores biler står allerede parat til den endelige klargøring, og du slipper derfor for at skulle vente længe på din bil. Afhenter du bilen selv, kan vi have den klar til dig allerede 2-3 hverdage fra du underskriver din leasingkontrakt i e-Boks. Skal vi levere bilen til dig, koster levering kun 500,- uanset, hvor i landet, du bor.
Attraktiv forsikring
Hos Privatleasing.dk tilbyder vi en attraktiv forsikringspakke, så du kan føle dig helt tryg på vejene. Vi har lavet vores forsikringspakke i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg.
Fast bilbudget
Der er mange fordele ved at privatlease en bil. Først og fremmest er leasing en hurtig og nem måde at anskaffe sig en bil. Du skal ikke betale den fulde pris for bilen, men du betaler i stedet en førstegangsydelse og en fast leasingydelse hver måned over hele leasingperioden. Både førstegangsydelsen og den månedlige ydelse kender du på forhånd, og der er derfor ingen overraskelser i dit bilbudget.
… og mange andre fordele
Der er mange fordele ved privatleasing, og fleksibiliteten er uden tvivl en af de helt store. Flere vælger at lease en bil, fordi de ved, at deres behov kan ændre sig:
- Skal du snart flytte til en større by?
- Får du længere på arbejde?
- Skal familien udvides?
- Kører du på ferier eller arbejdsrelaterede rejser?
- Overvejer du at prøve en elbil eller en plug-in hybrid?
Der kan være mange grunde til, at leasing er det rigtige for dig.
Privatleasing er uden flere års binding, og derfor oplever vi, at mange af vores kunder skifter bil hvert andet eller tredje år. På den måde er det nemt at finde bilen, der matcher dine behov, og samtidig teste forskellige modeller af. Mon ikke også din drømmebil er at finde et sted i vores sortiment?
Er du stadig i tvivl om, hvorvidt privatleasing er det rigtige for dig? Gå på opdagelse i vores ’Find svar’-univers, eller tag fat i os direkte.
Vi vil altid gerne hjælpe dig!
Ofte stillede spørgsmål
Er den månedlige ydelse fast eller variabel?
Hos Privatleasing.dk er din månedlige leasingydelse fast i hele aftaleperioden.
Hvem må benytte bilen?
Hele din husstand må benytte din privatleasingbil. Derudover må du som leasingtager også gerne overlade bilen til familie og omgangskreds, så længe det blot er lejlighedsvist. F.eks. må din nabo gerne hente og bringe dig til lufthavnen, til fest, osv.
Kør-selv-ferie – må bilen bruges udenfor Danmark?
Ja, du må gerne køre i din bil udenfor Danmarks grænser, så længe det ikke er permanent. Du må f.eks. gerne køre på ferie i din leasingbil, men du må ikke flytte den med til et andet land.
Kan man som udlænding privatlease hos Privatleasing.dk?
Ja, det må du gerne. Du skal blot have dansk CPR-nummer og permanent opholdstilladelse, for at lease en bil. Derudover skal du have adresse i Danmark.
Må bilen bruges til erhvervskørsel, når den er privatleaset?
Ja, du må gerne bruge din bil til erhvervsmæssig kørsel, så længe den er leaset af dig som privatperson. Du kan ikke lease en bil hos Privatleasing.dk i et firmanavn.
Hvad er forholdsmæssig leasingydelse?
Den forholdsmæssige leasingydelse er det, du betaler for den periode, din råderet over bilen starter - frem til starttidspunktet på din leasingaftale.
Eksempel: Din aftale starter pr. 1-12-2023, men bilen indregistreres og udleveres 24-11-2023. Dette vil udløse en delafgift på 7 dage, og dermed 7/30-dele af den månedlige leasingydelse.
Hvor lang er en leasingperiode hos Privatleasing.dk?
Hos Privatleasing.dk vil du opleve, at løbetid varierer fra bil til bil. De fleste af vores biler kan privatleases i 24 eller 36 måneder. Det fremgår tydeligt, når du vælger bilen, hvor lang tid, den kan leases.
Kan jeg vælge ekstraudstyr til min privatleasingbil?
Du kan få monteret træk på bilen. Du skal blot være opmærksom på, at der i så fald betales ekstra i den månedlige ydelse.
Kan jeg prøvekøre en bil, inden jeg privatleaser den?
Nej, det kan du ikke. Vores leasing foregår 100% online. Vi vil dog altid gerne svare på dine spørgsmål, hvis du vil vide mere om bilerne.
Har jeg nogen risiko, når garantien på bilen udløber?
Nej, det har du ikke. Du vil som leasingtager ikke mærke, om der er fabriksgaranti på bilen eller ej, da det er Privatleasing.dk, der har den fulde risiko.
Hvad gør jeg, hvis der opstår et nedbrud på bilen?
Først skal du kontakte et autoriseret mærkeværksted nær dig, så de kan hjælpe dig. Fortæl værkstedet, at bilen er leaset hos Jyske Finans (som ejer Privatleasing.dk).
Har du brug for at tale med os, skal du skrive til serviceaftaler@jyskefinans.dk
Kan jeg privatlease en bil på trods af RKI?
Det helt korte svar er nej. Du kan desværre ikke lease en bil hos os, hvis du er registreret i RKI. Det skyldes, at vi som virksomhed ville løbe en for stor risiko ved at lade RKI-registrerede kunder privatlease vores biler. Vi er nødt til at sikre os, at den månedlige ydelse bliver betalt, og derfor har vi specialister i huset, som kreditvurderer alle kunder, der ansøger om en leasingkontrakt.
Leasing vs. køb - Hvad skal jeg vælge?
Find ud af, hvad der er det rigtige for dig. Læs med her: Leasing vs. køb - Hvad skal du vælge?
Eller læs, hvad flere eksperter siger om privatleasing lige her.
Spørgsmål til bil eller leasingaftale?
Er der opstået spørgsmål undervejs? Er du i tvivl om, hvilken bil, du skal vælge? Kontakt os, så vi kan hjælpe dig i retningen af din nye privatleasingbil.